Naturvidenskabelige studieretninger
Matematik A, Fysik B, Kemi B eller Biologi A, Kemi B
Naturvidenskab på stx giver dig mulighed for at fordybe dig i alt det, der får verden til at hænge sammen – fra de mindste gener til de største klimaforandringer.
Du kan vælge mellem to studieretninger, alt efter om du brænder mest for fysik og matematik eller biologi og kemi. Uanset hvad du vælger, kommer du til at:
• arbejde i laboratorierne og eksperimentere med naturens love,
• lære om klima, celler, gener, stofkredsløb og biokemi,
• undersøge virkelige problemstillinger gennem projekter og praktiske forsøg,
• og samarbejde med fx DTU og andre fagmiljøer, der bringer naturvidenskaben tæt på virkeligheden.
Det er studieretningen for dig, der er nysgerrig på, hvordan verden fungerer – og som vil bruge naturvidenskab til at forstå, udfordre og forbedre den.