Gå til indhold

Praktisk information

Find information om studieplaner, optagelsesprøve og - samtale, krav til den computer du skal have, når du starter i gymnasiet og meget mere.

Studieplaner

For hver eneste fag du har, udarbejder dine lærere en studieplan. Studieplanen er en undervisningsbeskrivelse, der viser hvilke emner og forløb, du forventes at skulle igennem. Der vil ske ændringer og tilpasninger løbende.  

Når du afslutter et fag, vil den tilpassede og realiserede studieplan udgøre undervisningsbeskrivelsen for faget. Når du skal til eksamen, kan du i studieplanen se, hvilke temaer og emner du har haft, hvad du har læst, samt beskrivelser af mål og arbejdsformer.

Studieplanen giver altså dig (og censor) et overblik over, hvad du har været igennem i skoleåret, og hvad du forventes at kunne.

Optagelsesprøve og optagelsessamtale 

Der er optagelse til de gymnasiale uddannelser hvert forår. 

For at komme i gang skal du skal udfylde din uddannelsesplan og søge via optagelse.dk, hvor du også finder hjælp til ansøgningsprocessen. Du kan læse mere om adgangskravene på ug.dk. Hvis du har brug for hjælp til at forstå adgangskravene, er du meget velkommen til at ringe til os. Vi glæder os til at byde dig velkommen. 

Opfylder du ikke adgangskravene til en gymnasial uddannelse, eller søger du efter fristen, kan du komme til en optagelsesprøve. Når du søger via optagelse.dk, vil du få information om, at du skal til optagelsesprøve. Efter optagelsesprøven skal du til en samtale.

Feriekalender

Skoleår 2024/2025

  • Skolestart 12/8 2024
  • Efterårsferie uge 42 (14/10-20/10 2024) 
  • Juleferie 20/12 2024-5/1 2025
  • Vinterferie uge 7 (10/2-16/2 2025)
  • Påskeferie 14/4-21/4 2025
  • Sidste skoledag 27/6 2025

Krav til computer

Du skal selv sørge for at have en computer til rådighed, når du starter på gymnasiet, da den hyppigt bruges i undervisningen. For at få det optimale ud af undervisningen er der en række krav til hvilken computer du skal have.


Windows bærbar:

Processor: Mindst Intel i3

Hukommelse: Mindst 8 GB ram

Harddisk: Mindst 256 GB

Trådløst netkort: Wi-Fi – N standard Dual Band

Styresystem: Windows 10 eller 11, 64 Bit version


Øvrige computere:

Chromebook: Brug af Chromebook understøttes ikke i undervisningen.

Apple: Da flere af de programmer der bliver brugt i undervisningen ikke kan installeres på Apple, anbefaler vi at man installerer Windows som dual boot. Dette kræver mindst 256 GB harddisk. IT-afdelingen yder ikke support hertil.