Mød Esben, rektor på Vibenshus Gymnasium
Rektor Esben Wendt Lorenzen fortæller blandt andet om det faglige miljø, undervisningen og det sociale liv på Vibenshus Gymnasium.
Rektor Esben Wendt Lorenzen fortæller blandt andet om det faglige miljø, undervisningen og det sociale liv på Vibenshus Gymnasium.
”At det er et gymnasium for alle, der synes, naturvidenskab er sjovt. Et gymnasium for alle, der gerne vil arbejde med naturvidenskab både praktisk – vi bygger, udvikler og får ting til at ske – og teoretisk – vi undersøger, hvordan og hvorfor tingene hænger sammen, som de gør. De to ting går hånd i hånd på Vibenshus, hvor ord bliver til handling, når vi omsætter teorier og idéer til virkelige produkter.
Vibenshus er for dig, der vil nå et højt fagligt niveau, vil bruge meget tid på fagene og måske deltage i forskellige talentforløb. Og vi er også et gymnasium for dig, der er mere bredt interesseret. Vi gør meget for, at undervisningen er engagerende, vækker nysgerrighed og er tilpasset den enkelte elev, så man kan udvikle sig mest muligt – både fagligt og menneskeligt.
Vi forventer ikke, at du kommer med en kæmpe viden eller kan huske alt fra grundskolen. Vi tager det stille og roligt og får alle med. Det vigtigste for os er at løfte eleverne, og det er vi i al beskedenhed ret gode til. Vores elever plejer at komme ud med nogle af landets højeste karaktersnit.
Og så får du på Vibenshus en studentereksamen, du kan bruge til noget, og som giver adgang til stort set alle videregående uddannelser. Vores tidligere elever læser alt muligt forskelligt - fra ingeniøruddannelser, naturvidenskab, medicin og veterinærmedicin til arkitektur, design, kommunikation, journalistik, økonomi, statskundskab og humaniora.”
Alle NEXT Uddannelse Københavns uddannelser skal søges via optagelse.dk.