Gå til indhold

Idræt - en studieretning, hvor krop, kultur og samfund mødes

Samfundsfag A, Engelsk A, Idræt B

Denne studieretning udbydes kun få steder i landet – og hos os får du en helt særlig mulighed for at kombinere Samfundsfag A, Engelsk A og Idræt B i en stærk og motiverende fagkombination.

 

Idræt

På Idræts-studieretningen arbejder vi både praktisk og teoretisk med idræt. Du kommer til at undersøge:

  • hvordan træning og fysisk aktivitet påvirker kroppen og sundheden
  • hvordan idræt spiller en rolle i samfundet – fra fællesskaber og identitet til politik og medier
  • hvordan idrættens verden formidles og forstås på tværs af sprog og kulturer
  • ... og selvfølgelig skal vi dyrke  en masse idræt undervejs

Det er studieretningen for dig, der vil kombinere bevægelse, faglighed og nysgerrighed – og som vil forstå både kroppen og den verden, den er en del af.

Samfundsfag A

I Samfundsfag A:

  • får du en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsproblemer – både i Danmark og i resten af verden.
  • lærer du at bruge samfundsvidenskabelige teorier og metoder til at undersøge alt fra valg og globalisering til sociale medier og ungdomskultur.
  • udvikler du din evne til at formulere skarpe samfundsfaglige problemstillinger og argumentere ud fra fakta.

Engelsk A
I Engelsk A:

  • får du styr på engelsk i både mundtlig og skriftlig form, så du kan begå dig sprogligt i en globaliseret verden.
  •  arbejder du med at analysere og beskrive sproget, fx gennem grammatik, stil, retorik og tekstforståelse
  • får du et bredt indblik i kultur, historie, litteratur og samfundsforhold i engelsktalende lande – fra USA og Storbritannien og andre engelsktalende lande.

Idræt B
I Idræt B:

  • lærer du at kombinere praktiske idrætsaktiviteter med teoretisk og videnskabelig viden om træning, fysiologi og kroppen. 
  •  arbejder du med at udforme træningsprogrammer og udvikle dine tekniske og taktiske færdigheder inden for forskellige idrætsgrene.
  • får du indsigt i idræt som et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt fænomen – fra OL til fitnesskultur.