Gå til indhold

Kunst

Musik A, Engelsk A

På stx-studieretningen Kunst arbejder vi både praktisk og teoretisk med musik. Samtidig har du Engelsk A, som giver dig indsigt i den kontekst som musikken og kunsten er omgivet af. Det er studieretningen for dig, der vil kombinere musikalitet med faglig fordybelse – og som ønsker at forstå både musikken og den verden, den opstår i.

Vælg en kunstnerisk studieretning

På stx-studieretningen Kunst kommer du til at spille, synge, lytte og dykke ned i musikkens former og virkemidler. Kombineret med Engelsk A for du indsigter i musikken og kunstens samtid som giver dig mulighed for at udforske musikkens internationale perspektiver, globale strømninger og sproglige udtryk. Som musikelev indgår du i et forpligtende fællesskab med sammenspil, sang og musikalske oplevelser.

Musik A

i Studieretningsfaget Musik A får du mulighed for både at udfolde dig kreativt og fordybe dig fagligt. Her:

  • arbejder vi med musik i praksis; sammenspil, sang, kor og performance. 
  • bliver du en del af et stærkt og engageret musikmiljø, hvor fællesskab og sammenhold fylder meget.
  • opnår du faglig teoretisk viden inden for musikteori, hørelære, musikhistorie og analyse altid i sammenhæng med den udøvende musik
  • får du indsigt i såvel rytmisk som klassisk musik i kulturel og historisk kontekst på tværs af tidsperioder
  • arbejder vi skriftligt med at arrangere musik fx for band eller kor i forskellige genrer
  • opsøger vi det omgivende musikliv og tager bl.a. til koncerter og får besøg af etablerede musikere

Engelsk A

I studieretningsfaget Engelsk A 

  • får du et kendskab til det engelske sprogs mundtlige og skriftlige udtryksformer, hvilket giver dig evnerne til at begå dig sprogligt i en globaliseret verden.
  • bliver du undervist i at analysere og beskrive det engelske sprog både grammatisk og stilistisk.
  • får du et bredt kendskab til historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande.