Lokomotivfører

Det kommer du til at arbejde med

Er det barnedrømmen eller selvstændigheden der trækker? Så er lokomotivføreruddannelsen lige noget for dig.

Du kan være tæt på storbyens hektiske liv eller have udsigt over Danmarks skønne natur.

På bare 10 måneder kan du blive lokomotivfører, og derefter kan du se frem til et attraktivt job med stor selvstændighed.

LOKOMOTIVFØRER

Fedt at være en del af det, der binder Danmark sammen

Det lærer du

Som lokomotivfører består dit arbejde i at betjene de forskellige lokomotiver hos en af de virksomheder, der driver jernbanedrift i Danmark.

Du kan blive lokomotivfører i S-tog, fjerntog eller på lokalbaner. Hvis du arbejder som lokomotivfører ved S-togene, arbejder du i Københavnsområdet, er du lokomotivfører ved fjerntrafikken, kommer du rundt i hele landet. Lokalbanerne er placeret i afgrænsede geografiske områder rundt omkring i landet.

Hvordan hænger dit uddannelsesforløb sammen

Uddannelsen er en erhvervsrettet uddannelse. Det betyder, at uddannelsen er udviklet af Undervisningsministeriet i samarbejde med brancheorganisationerne og operatørerne. 

Der er tale om en særlig form for uddannelse, som tager 10 måneder, og du skal være ansat i en virksomhed, der driver jernbanedrift, for at tage uddannelsen til lokomotivfører.

FÅ LØN UNDER UDDANNELSE

Det er ikke muligt at få SU under uddannelsen da du skal være ansat i en virksomhed, der driver jernbanedrift, for at tage uddannelsen til lokomotivfører.

Til gengæld får du løn af din arbejdsgiver.

Der er særlige adgangskrav til uddannelsen

For at blive optaget på uddannelsen skal du være ansat i en virksomhed, der driver jernbanedrift. Der er derudover en række krav omkring:

  • Alder
  • Højde
  • Helbred (syn, hørelse mv.)
  • Arbejdspsykologisk test (ansvar, overblik, hukommelse m.m.)
  • Ren straffeattest
  • Uddannelsesmæssig baggrund

Kravene varierer fra virksomhed til virksomhed. 

Du kan se nærmere beskrivelse om uddannelsen og krav på:

Vær desuden opmærksom på følgende:

  • Ved ansættelse hos togoperatørerne er der tillige et krav om, at du har højere teknisk eksamen (htx), matematisk studentereksamen eller svendebrev inden for metal- eller el-fagene.
  • Af andre uddannelser som giver adgang til optagelsesprøve som lokomotivfører: maskinmester eller pilot med uddannelse og licens til kommerciel flytransport.

Ansøgning om optagelse på uddannelsen skal rettes til en godkendt togoperatør.

OPTAGELSE

Du søger om optagelse via din arbejdsgiver

Her går du

Du kan tage uddannelsen 5 min. gang fra Ballerup Station.

KONTAKT OS

Har du spørgsmål, så ring til os - vi er klar til at hjælpe dig

EUD

Lær et fag eller et håndværk - på eud skal du både bruge hoved og hænder

Røgfri skoletid

NEXT har indført røgfri skoletid.

Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXT's 12 skoler.