Ny mesterlære

Kombiner praktisk erfaring og undervisning

Du starter din uddannelse i virksomheden og veksler herefter mellem arbejde i virksomheden og undervisning hos NEXT. Du kommer altså hurtigere i gang og tættere på din virksomhed og dit nye job fra dag ét.

Du tilmelder dig ved at udfylde en uddannelsesaftale med en virksomhed omkring både grund- og hovedforløb. En uddannelsesaftale er en ansættelseskontrakt mellem dig og den virksomhed, du skal være i mesterlære hos. 

Uddannelsen svarer til en almindelig eud business-uddannelse med både grund- og hovedforløb. Grundforløbet varer et år, hvoraf 9 af månederne er med undervisning. Her skal du i skole to dage om ugen, enten fysisk eller online. Efter grundforløbet fortsætter du på hovedforløbet. I alt tager uddannelsen 3 år.

Som elev modtager du elevløn af virksomheden under hele uddannelsesforløbet. Virksomheden får lønrefusion for de dage, du er på skole.

NICOLINE

Jeg tog deres online grundforløb. Og det var simpelthen så fantastisk, at man kunne sidde derhjemme og have undervisning. Det var jeg glad for, fordi jeg bor langt væk fra, hvor undervisningen kan tages.

Uddannelsen tager samlet 3 år: 1 år på grundforløb og 2 år på hovedforløb.

Grundforløb

På grundforløb undervises du ca. 2 dage om ugen.

Hovedparten af undervisningen foregår online. Du kan altså gennemføre undervisning alle steder, hvor der er en computer med adgang til internettet. Undervisningen foregår live, og du skal forvente deltagelse i undervisningen i tidsrummet 8.30-15.00.

Du vil typisk skulle lave lektier efter skoletid. Hver skoledag svarer til en fuld arbejdsdag.

Hver 2. til 3. måned mødes alle ny mesterlæreelever fysisk på skolen i Ballerup og får almindelig undervisning. Dette er for at sikre, at I som elever lærer hinanden at kende, sparrer med hinanden og opbygger et netværk. Det styrker kammeratskab, vidensdeling og fastholdelsen af eleverne, når I mødes med hinanden og underviserne.

Du bliver bl.a. undervist i følgende grundfag:

  • Dansk, C-niveau
  • Engelsk, C-niveau
  • Informationsteknologi, C-niveau
  • Virksomhedsøkonomi, C-niveau
  • Afsætning, C-niveau
  • USF, det uddannelsesspecifikke fag (detail, handel eller event)

Grundforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen i ét ud af de fem grundfag (karaktergivning efter 12-skalaen) samt en eksamen i USF (bestået/ikke bestået). Eksamen kan foregå på skolen eller online.

Hovedforløb

Efter bestået grundforløb starter du på hovedforløbet.

Her er du primært i virksomheden, kun afbrudt af enkelte skoleophold.

Med en ny mesterlæreuddannelse på NEXT Business får du adgang til følgende hovedforløb på NEXT:

  • Eventkoordinator

(Eleven har mulighed for overflytning til hovedforløb på andre erhvervsskoler efter afsluttet grundforløb).

Hovedforløbet er identisk med den traditionelle erhvervsuddannelse. På hovedforløbet foregår undervisningen på skolen og afsluttes med en fagprøve.

Læs mere om hovedforløbene.

Du tilmelder dig ny mesterlæreforløbet ved, at din virksomhed sender en udfyldt uddannelsesaftale til skolen. 

Husk at både virksomheden og du selv skal underskrive aftalen.

Skoleperioderne på grundforløbet placeres i en sammenhængende periode på 1 år.

Uddannelsesaftalens første år skal dække hele skoleperioden.

Når NEXT har registreret uddannelsesaftalen, vil du og din virksomhed modtage en bekræftelse herpå samt en oversigt over, hvilke dage du skal deltage i undervisning.

Find uddannelsesaftaler på lærepladsen.dk

SÅDAN STARTER DU

Adgangskrav til ny mesterlære

For at kunne starte i ny mesterlære skal du minimum have gennemført 9. klasse og have en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Der er ingen krav om at have bestået særlige fag, men vi anbefaler, at du har minimum 02 i karaktergennemsnit fra grundskolen og har bestået dansk, matematik og engelsk med minimum 02. 

  • +

    Hvor lang tid tager uddannelsen?

    Ny mesterlæregrundforløbet tager som udgangspunkt 1 år. Skoledelen tager ca. 9 måneder og skal ligge i løbet af det første år, du er i praktik.

    Derefter fortsætter du på dit  hovedforløb, som tager yderligere 2 år.

    I alt varer uddannelsesaftaleperioden altså 3 år.

  • +

    Hvordan er uddannelsen struktureret?

    Uddannelsen er bygget op af

    • 1 år på grundforløbet (ny mesterlære).
    • 2 år på hovedforløbet (her kan vælges imellem mange specialer).
  • +

    Hvad er elevlønnen?

    Elevlønnen er fastsat af fagforeningen. Den varierer alt efter, hvor gammel eleven er.

  • +

    Hvordan fungerer eksamen?

    På ny mesterlære skal du til 2 eksaminer.

    Den ene er en eksamen i et af grundfagene. Den foregår online og består af en case-dag (6-8 timer) og en mundtlig eksamen dagen efter.

    Den anden er en eksamen i USF (det uddannelsesspecifikke fag). Denne foregår online og er en mundtlig eksamen.

    • Grundfaget trækkes i slutningen af skoleforløbet, så du får først at vide, hvilket fag det bliver tæt på eksamensdagen.
    • Begge eksaminer ligger til sidst i skoleforløbet.
    • Samlet skal du afsætte 3 dage til eksamen.
    • De mundtlige eksaminer tager ca. 30 minutter hver.
  • +

    Kan man læse ny mesterlære hos jer, selvom I ikke har hovedforløbet?

    Ja, det kan man sagtens. Man kan tage ny mesterlæregrundforløbet hos os, og efterfølgende flytte til den skole, hvor man skal tage hovedforløbet. Vi kan hjælpe med overflytningen. 

  • +

    Kan man læse ny mesterlære på alle business-hovedforløb?

    Vi udbyder ny mesterlære på de 3 uddannelsesretninger: detail, handel og event.

    Kontor er en eux-uddannelse, som kræver en del mere tid på skole, blandt andet et helt studiekompetencegivende år, hvor man studerer på fuldtid. Vi udbyder derfor ikke kontoruddannelsen som ny mesterlære.

  • +

    Hvornår skal vi begynde ansættelsen?

    Hvornår ansættelsen kan startes, er op til virksomheden, så længe eleven kan nå sin skoleperiode inden for det første år af uddannelsesaftalen. Der er skoleforløb to gange om året i perioderne:

    • Marts-november
    • September-maj

    Så op til 3 måneder før første skoledag kan eleven starte sin ansættelse som elev i virksomheden. Det betyder, at I kan nå at have de 3 måneders prøvetid i virksomheden, inden eleven skal på skole, hvis I ønsker det.

    Man kan også vælge at starte ansættelsen tæt på skoleopstarten – I vælger som virksomhed frit, hvad der passer jer bedst.

    Minimum 14 dage før første skoledag, skal vi have modtaget en udfyldt og underskrevet uddannelsesaftale. Den skal sendes til uddannelsesaftale@nextkbh.dk

  • +

    Hvordan fungerer det med løn?

    Som virksomhed er det jer, der skal betale løn til eleven. Lønsatsen er fastsat af fagforeningen, og den varierer alt efter elevens alder.

  • +

    Hvor meget skal eleven i skole?

    Under grundforløbet skal eleven i skole to gange om ugen. 

    • For hold, der starter til september er skoledagene mandage og tirsdag.
    • For hold, der starter i marts, er det onsdag og torsdag. 

    Under hovedforløbet er skoledagene afhængige af din elevs studieretning. 

    Læs mere om hovedforløbene.

  • +

    Hvad er en uddannelsesaftale?

    En uddannelsesaftale er en ansættelseskontrakt mellem virksomheden og jeres elev. Uddannelsesaftalen er en forudsætningen for, at jeres elev kan starte hos jer. 

    Læs mere om uddannelsesaftalen

Kontakt os, hvis du har flere spørgsmål

Uddannelsesleder
Mads Nielsen-Gravholt
mng@nextkbh.dk
35 86 35 81

Mads Nielsen-Gravholt står for drift og udvikling af uddannelsen.

Virksomhedskonsulent

Annette Graae
angr@nextkbh.dk
23 83 62 87

Annette Graae kan hjælpe med uddannelsesaftalen og spørgsmål i forhold til det at have en elev.

Business-administrationen

businessadm@nextkbh.dk
33 88 07 00

Administrationen kan hjælpe med det administrative.