Gå til indhold

Campus Skovlunde

Fra januar 2026 åbner NEXT Uddannelse København dørene til en ny adresse i Storkøbenhavn, når de tre medieuddannelser: Teater-, Event- og AV-produktion (TEA), Foto- og TV-produktionsteknikker (FTP) og Fotograf (Foto) rykker til Mileparken på NEXTs nye campus i Skovlunde.

 

Her på siden kan du blive klogere på det nye campus og blive opdateret med relevant information om flytningen. Siden opdateres løbende.

Om campus

Campus Skovlunde ligger i Mileparken 20A og rummer i alt 4.000 m2 med gode faciliteter og rammer for undervisningen på medieuddannelserne.

Adressen har tidligere været lokation for Warner Bros og huser nu mediehuset Bauer Media, der blandt andet driver NOVA og The Voice. Den nye adresse indrettes med fokus på praksisnære og kreative uddannelsesmiljøer og vil bl.a. indeholde:

  • Studier, redigeringsrum og klippesuiter
  • Faglige værksteder og fleksible undervisningslokaler
  • Gode fællesområder og rammer for samarbejde på tværs
Se plantegninger for det nye campus

Seneste nyt

En fælles indsats: Når vi møder ind d. 5. januar 2026, gør vi det med en fælles ambition om at skabe de bedst mulige rammer for undervisningen. Det betyder, at det bliver en fælles indsats at komme på plads. Opgaverne i forbindelse med klargøring mv. vil ske i tråd med undervisningskravene og de faglige mål, så klargøringen samtidig understøtter elevernes læring samt deres faglige udvikling. 

GF2 opstart: For at få en god og rolig start udskyder vi derfor opstarten af de nye GF2 forløb i januar med en uge, fra d. 22. januar til d. 29. januar 2026.

Multirum: Vi er i gang med at bygge et multirum, som bliver kernen på den nye adresse. Uddannelserne skal selv være med til at definere, hvordan rummet skal bruges. 

Big Brother-hallen: Vi har fået lov til at overtage Big Brother-hallen, som, som rummer 543kvm. Pladsen skal bruges til undervisning, og vi glæder os til at udnytte de nye kvadratmeter.

LUU-møde: d. 15. januar afholdes første LUU-møde i Mileparken med deltagelse af både Billedmedierne- og TEAs lokale uddannelsesudvalg. 

Kantine: Kantinen åbner d. 5. januar. Her vil det være DinnerDeluxe der står for udvalget, ligesom man kender det fra vores andre adresser. 

Big Brother-hallen

Den nye Big Brother-hal, som vi glæder os til at tage i brug.

FAQ - de mest stillede spørgsmål

Kontakt

Har du spørgsmål til Campus Skovlunde er du velkommen til at kontakte

Projektleder

Katja Feilberg

Mail: kfe@nextkbh.dk

________________________________________________________

Uddannelsesleder - Film- & TV-produktionstekniker

Sine Bjerkan

Mail: sibj@nextkbh.dk

________________________________________________________

Uddannelsesleder - Fotograf og Teater-, Event- og AV-tekniker

Emil Lunding Jensen

Mail: elj@nextkbh.dk