Gå til indhold
Infoaften den 29. januar kl. 17-20

Kom og hør om 10. klasse på NEXT. Læs mere her.

Talent10 Psykologi og Pædagogik

Linjen Psykologi og Pædagogik er for dig, der interesserer dig for, hvordan mennesket fungerer både fysisk og mentalt.

 

OBS: Talent10 Psykologi og Pædagogik erstatter studielinjen Talent10 Sundhed og Psykologi og udbydes først i studieåret 2026-27. Søg senest 1. marts 2026.

Værd at vide

Varighed

1 år

Uddannelsessteder

Ballerup Business Campus

Røg- og nikotinfri skoletid

Ja

Optagelse

Ansøgningsfrist

Skolestart

1. marts 2025 kl. 12.00

11. august 2025

Talent10 Psykologi og Pædagogik

Psykologi & Pædagogik – linjefag på Talent10 Flex

Har du lyst til at forstå mennesker bedre – både dig selv og andre?
I linjefaget Psykologi og Pædagogik arbejder vi med, hvorfor mennesker tænker, føler og handler, som de gør.

Vi arbejder meget casebaseret, hvilket betyder, at vi tager udgangspunkt i situationer fra virkeligheden: fra skolen, fritidslivet, hjemmet og samfundet. Vi undersøger, hvad der sker – og hvad man kan gøre.

I faget arbejder vi bl.a. med:

  • Følelser og hvordan man kan håndtere dem
  • Det menneskelige sind – tanker, adfærd og motivation
  • Kroppen og nervesystemet
  • Relationer, kommunikation og samarbejde
  • Børn og unges udvikling
  • Hvordan man arbejder pædagogisk med mennesker, der har brug for støtte

Senere på året skal du selv lave en case, hvor du vælger et emne, vi har arbejdet med, og viser, hvordan du kan bruge det i praksis.

Vi lærer også uden for klasselokalet

I løbet af året besøger vi forskellige steder, fx:

  • Børnehaver
  • Fritidshjem
  • Plejehjem
  • Andre steder, hvor mennesker arbejder med mennesker

Her får du mulighed for at se, høre og prøve noget af det af, som vi arbejder med i undervisningen. Det gør faget mere levende og giver dig et realistisk billede af, hvordan psykologiske og pædagogiske redskaber bruges i virkeligheden.

Besøg os

Vi vil meget gerne fortælle om vores 10. klassestilbud og de forskellige linjer, som vi tilbyder.

Derfor holder vi en række besøgseftermiddage og besøgsdage i undervisningen samt rundvisninger på alle vores afdelinger. 

Tilmeld dig og få mere at vide om 10. klasse på NEXT.

Besøg 10. klasse

Vælg ungdomsuddannelse efter 10. klasse

Når du er færdig med 10. klasse, skal du starte på en ungdomsuddannelse.

Du kan vælge mellem mange forskellige. På NEXT kan du både vælge mellem gymnasie-, eux-, og erhvervsuddannelser.

Politi på hhx Sundhedspakken på hf Kosmetiker Fitness BioSamf på htx