Kom og mød vores uddannelser

Søger du eller dit barn inspiration til valg af ungdomsuddannelse, giver NEXT Uddannelse København en oplagt mulighed 10. oktober i København NV og 12. oktober i Ishøj

6. oktober 2017

Tallene lyver ikke. Flere og flere unge søger mod gymnasierne, mens erhvervsuddannelserne fravælges. Det betyder, at Danmark i fremtiden kommer til at mangle faglærte til at løse vigtige opgaver ude i virksomhederne.

 

NEXT Uddannelse København vil gerne udfordre de unges uddannelsesvalg og inviterer derfor til infoaften 10. oktober i København NV og 12. oktober i Ishøj. Begge steder i tidsrummet 19-21.

 

Her kan man blandt andet stifte bekendtskab med de mere end 40 erhvervsuddannelser, skolen har, ligesom det vil være muligt at høre mere om NEXTs 10. klasser og gymnasier.

 

Eux giver både faglig uddannelse og studentereksamen

En af de bekymringer, der ofte er omkring erhvervsuddannelserne, er, at man ikke har mulighed for at læse videre bagefter. Mulighederne er faktisk rigtig gode, men vil man være på den sikre side, er eux’en en god løsning.

 

Det er en uddannelse, hvor man både blive faglært og får en studentereksamen. Derfor kan man både gå ud og tjene penge og læse videre på for eksempel universitet, når man har afsluttet uddannelsen. Det kan du også høre meget mere om til infoaften.

 

Nye uddannelser i Ishøj

For Ishøj er der det særlige, at der er kommet nogle nye uddannelser til byen. Det drejer sig om tømreruddannelsen, der åbnede med de første elever i Ishøj denne sommer. Men også murer-, anlægsstruktør-, bygningsstruktør-, brolægger-, produktør- og procesoperatøruddannelsen satser NEXT på at åbne i Ishøj. Du kan høre nærmere om alle til infoaften.

 

Ingen tilmelding krævet

Ved arrangementet vil der være mulighed for let forplejning. Det kræver ikke tilmelding at deltage.

Infoaften i København foregår på Rebslagervej 11, København NV. Infoaften i Ishøj foregår på Vejlebrovej 45.

 

Vi ser frem til at møde dig og svare på dine spørgsmål.