Eux-kontoruddannelsen

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

Som kontoruddannet arbejder du med administration, økonomi og kommunikation.

 

 

Du lærer at servicere og betjene kunder både mundtligt og skriftligt, og lærer at bruge forskellige it-programmer til tekstbehandling, regnskab, sagsbehandling og dokumenthåndtering.

 

Du får samtidig nogle gymnasiale fag, som giver dig generel studiekompetence til at læse på en videregående uddannelse.

 

Som færdiguddannet kan du vælge at arbejde med administrative opgaver på et kontor i privat eller offentligt regi alt efter, hvilket speciale, du vælger.

 

Du kan også vælge at læse videre på en erhvervsakademi-, professionsbachelor- eller universitetsuddannelse.

 

Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af tre dele:

  • Et grundforløb på 20-40 uger. Læs mere.
  • Et 1-årigt forløb med gymnasiale fag, som giver adgang til videregående uddannelser.

  • Et hovedforløb på 2 år, som veksler mellem praktik og skoleophold og afsluttes med en fagprøve.

 

Kontor-fag

De fagrelaterede fag er blandt andet administration, kommunikation, brug af it, service, økonomi, regnskab, markedsføring og lovgivning.

 

Du har desuden nogle fag, som afhænger af det speciale, du vælger. Hos NEXT kan du vælge mellem de to specialer administration (privat) og offentlig administration.

 

Gymnasiale fag

De studiekompetencegivende fag er blandt andet dansk A, engelsk B og it B. Derudover har du en række fag, som afhænger af din fagretning, for eksempel matematik B, psykologi C og innovation C. Du skal også udarbejde et eksamensprojekt og en større skriftlig opgave.

 

Praktik

På hovedforløbet skal du i praktik. Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikvirksomhed, men skolen kan eventuelt hjælpe dig. Læs mere om praktik under erhvervsuddannelser og se vores tips til praktiksøgning.

 

Får du en uddannelsesaftale om at komme i praktik i en privat virksomhed, skal du på hovedforløbet have specialet administration (privat).

 

Får du uddannelsesaftale med en offentlig institution (for eksempel en kommune), skal du på hovedforløbet have specialet offentlig administration.

 

Uddannelsesmiljø

Hovedforløbet foregår i et miljø, hvor mange uddannelser for elever over 20 år er samlet. Det giver en seriøs stemning, hvor der selvfølgelig stadig er plads til hygge med skolekammeraterne. Læs mere om uddannelsesmiljøet i Taastrup.

 

Uddannelsessted

Vi tilbyder uddannelsen i Ballerup, Ishøj, Nørrebro, Kastrup og Taastrup.

 

NEXT Uddannelse København

Baltorpvej 20A

2750 Ballerup

 

NEXT Uddannelse København

Vejlebrovej 45

2635 Ishøj

 

NEXT Uddannelse København

Rebslagervej 11

2400 København NV

 

NEXT Uddannelse København

Brønderslev Allé 25

2770 Kastrup

 

NEXT Uddannelse København

Skagensgade 3

2630 Taastrup

 

 

Adgangskrav

For at kunne begynde på uddannelsen, skal du opfylde de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser. Se kravene og læs hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information


Tilmeld dig

Se hvordan du bliver optaget og hvornår du kan starte på kontoruddannelsen

Tilmelding & startdatoer

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder

 

Taastrup holder åben vejledning

Onsdag d. 11/1, 8/2, 8/3, 5/4, 3/5 og 7/6

(alle dage kl. 14.00).

Kun som eux

Kontoruddannelsen kan kun tages som eux-uddannelse. Den findes ikke som eud (uden det 1-årige forløb med gymnasiale fag).