NEXT træder ind i digital vækstklynge

NEXT er gået sammen med KEA og TRUEMAX om at skabe en ny digital vækstklynge i KBH NV ved navn Mediacity NV.

1. november 2017

 De digitale kompetencer rykker sig hele tiden, hvilket stiller store krav til fremtidens arbejdskraft. Den opgave vil NEXT gerne være med til at løse og er derfor gået sammen med KEA og Truemax om at skabe en digital vækstklynge i København NV kaldet Mediacity NV.

 

Samarbejdet skal først og fremmest sørge for, at unge bliver uddannet i 3D animation, spiludvikling og gamification, strategisk og digitalt design, fotografi samt film- og tv-produktion.

For NEXT er det samtidig første skridt i at udnytte, at skolens medierettede uddannelser snart flytter til København NV. For området rummer mange medieorienterede uddannelser og virksomheder.

 

Det nye samarbejde blev markeret KEAs bygninger på Lygten 16 d. 25. oktober. Her holdt Københavns overborgmester Frank Jensen åbningstalen.


Kontaktperson

Eva Mette Bøgestrøm

Akademisk medarbejder

30 86 35 81