Murer

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

Som murer arbejder du med materialer som fliser, mursten og teglsten af forskellig slags. Du vil kunne vise dine skills frem som f.eks. ved at bygge et hus med den vildeste rumdeling, sommerhuse, badeværelser eller noget helt fjerde. Du bestemmer selv! Du skal kunne lide at bruge kroppen, da uddannelsen er baseret på fysisk arbejde.

 

Efterspørgslen på murerarbejde er stor og mange virksomheder har brug for DIG til at vise, hvad du kan. Virksomheder står lige nu i kø for at få murerelever og færdigudlærte murere til fast arbejde.

 

bliv murer-kampagne

 

Se også kampagnen ”Bliv murer”, hvor du kan få svar på, hvad en murer tjener, hvad en murer kan videreuddanne sig til og meget, meget mere. Du kan også få afkræftet alle fordommene om murere ved at se de små film.

 

Du kan også se Murerlaugets film  

 

Mureruddannelsen sikrer dig både en god løn og suveræne muligheder for videreuddannelse. Uddannelsen er også et godt springbræt til at blive selvstændig og åbne dit eget firma med dit personlige præg. Cirka hver fjerde murer starter deres egen virksomhed.

 

 

 

På uddannelsen lærer du alle grundstenene for at udføre murerarbejdet, herunder håndtering af de forskellige opgaver, men også hvilke love, regler, miljø- og sikkerhedskrav, der stilles ved udføringen af arbejdet.

 

Eux-murer

Du kan også vælge at tage uddannelsen som eux.

Med eux-uddannelsen opnår du generel studiekompetence ligesom ved andre gymnasiale uddannelser. Med en eux-mureruddannelse får du altså både et svendebrev og en hue. 

Læs mere om eux-murer

 

Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbet 1 er for elever som kommer direkte fra folkeskolen eller har afsluttet folkeskolen inden for de sidste 14 måneder. Grundforløb 2 foregår på skolen og varer max 20 uger afhængig af din alder og baggrund. Læs mere.

 

Hovedforløbet veksler mellem skoleophold og praktik. Skoleopholdet består af fem forløb, hvor du lærer fag som for eksempel murerteknik, tegningslære, bygningsrestaurering og vådrumsbehandling. Du får også undervisning i informationsteknologi, samfundsfag og innovation.

 

Uddannelsen varer cirka 3½ år og afsluttes med en svendeprøve hvor du skal vise hvad du har lært. Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikvirksomhed, men skolen kan eventuelt hjælpe dig. 

 

Læs mere om praktik og se vores tips til praktiksøgning.

 

 

Uddannelsessteder

NEXT Uddannelse København

Rebslagervej 11

2400 København NV

 

NEXT Uddannelse København

Fabriksparken 31

2600 Glostrup

  

Adgangskrav

For at kunne begynde på uddannelsen, skal du opfylde de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser. Se kravene og læs hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information

  • For at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, skal alle elever overholde NEXTs ordensregler.
  • Se de formelle krav til uddannelsen (undervisningsmål, evaluering med mere) i den lokale undervisningsplan.
  • Se også fakta-boksene.

Nyhed

Fra august 2017 kan du også blive murer på NEXT i Ishøj.

Tilmeld dig

Har du tilmeldt dig en ungdomsuddannelse?

 

Er det mere end 14 måneder siden du har afsluttet grundskolen, kan du tilmelde dig på GF2 som har løbende tilmelding på:

www.optagelse.dk

 

Undtaget uddannelser under

Særlig tilmelding

 

Se hvordan du bliver optaget på en erhvervsuddannelse, og hvornår du kan starte.

Tilmelding & startdatoer

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder

Mød Jacob som er i gang med murer-uddannelsen