Frisør

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

Ansøgningsfrist 1. oktober
Uddannelsesstart 23. oktober

 

- Vild med hår og mode

En frisør er kreativ med saks, farver og styling og følger med i de nyeste trends inden for hårmode.

 

Frisørelever på NEXT


På uddannelsen lærer du alt om at vaske, farve, klippe og permanente hår. Du lærer også at lægge makeup, rette og farve øjenbryn og give manicure. 

 

Som færdiguddannet arbejder du typisk i en frisørsalon, hvor du også rådgiver kunder om frisurer, hårpleje og hårprodukter. Du kan også arbejde på teatre, tv- og filmproduktioner eller ved modeshows.


Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbet 1 er for elever som kommer direkte fra folkeskolen eller har afsluttet folkeskolen inden for de sidste 14 måneder. Grundforløb 2 foregår på skolen og varer max 20 uger afhængig af din alder og baggrund. Læs mere.


Hovedforløbet varer 3,5 år og veksler mellem skoleundervisning og praktik. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

 

På skolen undervises du f.eks. klipning, farvning, permanent, håropsætning, manicure og makeup. Du skal også have fag som engelsk, erhvervsøkonomi, stilhistorie og salg og service.


Uddannelsesmiljø

Frisøruddannelsen på NEXT er Danmarks største og ældste.


På uddannelsen arbejder man side om side med de andre elever. På den måde kan man også lære og blive inspireret af at se, hvordan andre vælger at klippe, farve og style en model. Nogle øvelser foregår på modelhoveder, men for det meste er det levende modeller. Lærerne på frisøruddannelsen har selv arbejdet som frisører og forventer, at du som elev er kreativ, grundig og arbejder hurtigt.


Frisører går op i hår, tøj og mode, de er kreative og de kan lide, at der er gang i den. På skolen bliver der snakket og grinet meget, og man ser tit mennesker med deres helt egen personlige stil.

 

Uddannelsessted

NEXT Uddannelse København

Glentevej 61

2400 København NV

 

Adgangskrav

Uddannelsen har adgangsbegrænsning, så for at kunne starte, skal du enten have en uddannelsesaftale (en aftale om praktik hos en frisørsalon) eller være optaget på en kvoteplads. Læs eventuelt vores tips til praktiksøgning.

 

Se de generelle adgangskrav og hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information

  • For at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, har skolerne nogle ordensregler: Studie- og ordensregler
  • Se de formelle krav til uddannelsen (undervisningsmål, evaluering med mere) i den lokale undervisningsplan.
  • Se også fakta-boksene.


Efteruddannelse

Se vores mange spændende kurser her


Tilmeld dig

Har du tilmeldt dig en ungdomsuddannelse?

 

Er det mere end 14 måneder siden du har afsluttet grundskolen, kan du tilmelde dig på GF2 som har løbende tilmelding på:

www.optagelse.dk

 

Undtaget uddannelser under

Særlig tilmelding

 

Se hvordan du bliver optaget på en erhvervsuddannelse, og hvornår du kan starte.

Tilmelding & startdatoer

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder

Også som eux

Du kan vælge at tage uddannelsen som eux, hvor du både bliver faglært og får studiekompetence til videregående uddannelser.

Læs om eux-frisør

Eleverne siger

Hør eleverne fortælle om, hvordan det er at gå på uddannelsen.

Se video

Bliv klippet eller farvet

Du kan få en billig klipning eller farvning på frisørskolen:

Bliv model