Fitnessinstruktør

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

Optagelse

Uddannelsen til fitnessinstruktør har begrænsede pladser. Er der flere ansøgere, end der er plads til, udvælger vi de bedst egnede og mest motiverede blandt ansøgerne. For at blive optaget, skal du derfor skrive en motiveret ansøgning, og du kan blive indkaldt til en samtale.

 

NB: Har du allerede en uddannelsesaftale med et praktiksted, er du dog altid sikker på at blive optaget, og du skal derfor ikke skrive en motiveret ansøgning.

 

Med uddannelsesaftale

Har du en uddannelsesaftale, skal du sende den til skolen inden grundforløbet starter. Husk, at du skal sende originaludgaven, og den skal være underskrevet.

 

Uden uddannelsesaftale

Har du ikke en uddannelsesaftale, skal du - ud over at opfylde de generelle adgangskrav - gøre følgende:
 

  1. Du skriver en motiveret ansøgning.
  2. Dernæst søger du uddannelsen via optagelse.dk og vedhæfter din motiverede ansøgning samt et billede af dig selv.
  3. Møde op til en samtale og optagelsesprøve på skolen. Du får yderligere information om dette når du skolen har modtaget din ansøgning via optagelse.dk

 

Motiveret ansøgning

Det er vigtigt, at du er aktivt praktikpladssøgende og at dit uddannelsesvalg er velovervejet. I forbindelse med dine overvejelser kan du for eksempel have været i praktik eller haft fritidsarbejde i et fitnesscenter eller deltaget i præsentations-/brobygnings-forløb.


Når vi prioriterer ansøgerne, lægger vi vægt på at:

  • Du er parat til at lære svært teoretisk stof inden for bl.a. anatomi, fysiologi og afsætning.
  • Du kan holde til at deltage i fysisk træning. Du må ikke have skader eller andet, der forhindrer dig i at lave tung styrketræning og konditionstræning som for eksempel løb og roning.
  • Du har erfaring med at styrketræne med frie vægte og regelmæssig konditionstræning.
  • Du er fokuseret på at hjælpe andre med at nå deres mål, og ikke kun på din egen træning.
  • Du har en sund livsstil og udstråler sundhed.
  • Du er moden, ansvarlig, serviceminded, empatisk, velsoigneret og god til at samarbejde.

Om uddannelsen

Læs beskrivelse af uddannelsen

Fitnessinstruktør

SØGEFRIST OG STARTDATO

Uddannelsesstart:

22. januar 2018