NEXT inviterer til speeddating

Virksomheder kan torsdag møde deres kommende industritekniker-, smede- og værktøjsmagerlærlinge i øjenhøjde på NEXT i Herlev

20. marts 2017

NEXT – Uddannelse København sætter i samarbejde med Dansk Industri og en række brancheforeninger fokus på flere praktikpladser inden for industritekniker-, smed- og værktøjsmageruddannelserne.

For at løfte opgaven med at sikre nok kvalificeret faglært arbejdskraft, er det afgørende, at man ikke bare snakker om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men også handler på det. Her er lærlingeaftaler til dem, der er gået i gang med uddannelsen, et vigtigt greb.

 

Det kan gå endnu bedre end nu, og derfor vil NEXT, DI og brancheforeningerne prøve at gøre afstanden mellem virksomheder og de unge kortere med et ”speeddating-arrangement”.

Her kan virksomheder møde en række praktikpladssøgende unge fra industritekniker-, smed-, og værktøjsmageruddannelserne og på den måde forhåbentlig gøre vejen til den næste lærlingeaftale kortere.

 

Se invitation her:

http://isa.di.dk/Aktiviteter/Documents/Invitationer/Kom%20og%20m%C3%B8d%20dine%20kommende%20l%C3%A6rlinge.pdf

 

Virksomheder kan tilmelde sig gennem DI: http://isa.di.dk/Aktiviteter/nyhederfraindustrisamarbejdet/Pages/Moeddinkommendelaerling.aspx

 

 

PROGRAM

Kl. 08.00 - Velkomst

v/Branchedirektør Ole Storm Jeppesen, DI

 

Efterfulgt af

Hvad gør Herlev Kommune for flere praktikpladser?

v/Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen

 

Efterfulgt af

Hvad får virksomhederne ud af at tage lærlinge?

v/Smedemester og oldermand for Kjøbenhavns Smedelaug Steen Carmel, Ebbes Kleinsmedie ApS

 

Efterfulgt af

Hvordan kan praktikcenteret hjælpe virksomhederne med at finde en lærling?

v/Ole Heinager, administrerende direktør i NEXT - Uddannelse København


Efterfulgt af

Speeddating ved borde

 

Kl. 11.00 - Tak for i dag