Eux-tømrer

Tag eux tømreruddannelsen

Links

Som eux-tømrer elev får du en varieret hverdag, hvor du både lærer at bygge og konstruere, samtidig med at du læser gymnasiale fag som dansk, matematik og teknologi.

Som tømrer lærer du at lægge gulv, opføre vægge, indsætte vinduer og døre, opsætte loft og montere tagspær. Du kommer til at arbejde med træ- og konstruktionsarbejde i tilbygninger, ombygninger, renovering og nybyggeri.

Med en eux-tømreruddannelse lærer du om bæredygtigt byggeri, og du opnår en stor forståelse for fremtidens udfordringer i forhold til fx energioptimering.
Du lærer at arbejde med digitale programmer, og du lærer at lave tegninger, som du kan bygge dine konstruktioner efter.

Du får en grundlæggende viden om, hvilke byggematerialer du kan anvende til løsningen af bestemte opgaver, og du lærer at vurdere og begrunde, hvilke løsninger, du synes passer bedst med hensyn til pris, holdbarhed og kvalitet.

Arbejd på værkstedet, byggepladsen og i private hjem

Du får en hverdag med mange forskellige opgaver og masser af frisk luft, hvor du både udfører arbejde på værkstedet, på byggepladser og i private boliger.
Arbejdet som tømrer kræver, at du har en god fysik, et godt håndelag og en god materialeforståelse. Du skal være præcis og have sans for regning og matematik.

Læs videre til bygningskonstruktør eller på et universitet

Som færdig eux-tømrer har du både et svendebrev og en studenterhue. Derfor kan du vælge at læse videre på et erhvervsakademi, et universitet eller en professionsbacheloruddannelse.

Læs videre til fx:

  • Bygningskonstruktør
  • Byggekoordinator
  • Energiteknolog
  • Arkitekt
  • Bygningsingeniør

På et EUX-forløb læser du gymnasiefag og opnår studiekompetence til at læse videre. Hvor det er muligt, vil fagene blive kombineret, så der er en tæt sammenhæng mellem gymnasie- og tømrerfagene. Det er med til at gøre uddannelsen som eux-tømrer helt unik.

Grundfag på grundforløb 1:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C

Grundfag på grundforløb 2:

  • Matematik C
  • Fysik C
  • Teknologi C

Fag på hovedforløb: 

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik B
  • Teknik B – byggeri og energi
  • Teknologi B
  • Kemi C

Valgfag på hovedforløb:

Du skal vælge ét af nedenstående fag:

  • Matematik A
  • Engelsk A
  • Teknologi A
  • Kemi B
  • Samfundsfag B

Dit uddannelsesforløb består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb.

Starter du på grundforløb 1 varer uddannelsen 4,5 - 5 år.
Starter du på grundforløb 2 varer uddannelsen 4 - 4,5 år.

Du får løn efter grundforløb 2, altså de resterende 3,5 - 4 år af din uddannelse, hvis du er ansat som lærling i en virksomhed.

Grundforløb 1

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, hvor du på 20 uger afprøver flere forskellige fag, så du kan finde det område, som du brænder for.

Med fagretningen eux building and construction får du mulighed for at afprøve fag indenfor byggeri, der peger mod uddannelserne eux-tømrer, eux-bygningssnedker og eux-møbelsnedker. Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske fag, som du finder på alle fagretninger.

 

Grundforløb 2

Grundforløb 2 varer 20 uger. Du lærer de grundlæggende teknikker i faget og din hverdag varierer mellem undervisning og praktiske projekter i værkstedet. Dermed opnår du en synergi mellem teori og praksis, hvor du kan anvende den matematik i værkstedet, som du lærer. Det er også i løbet af grundforløb 2, at du søger læreplads til dit hovedforløb. 

 

Hovedforløb med læreplads

Links

Efter grundforløb 2 fortsætter du på hovedforløbet. Det varer 3,5 - 4 år afhængig af, hvornår du finder en læreplads.

På hovedforløbet skifter du mellem skoleforløb og din læreplads. De første 3 skoleperioder er du 19 uger i skole og den sidste skoleperiode er du 6 uger i skole og afslutter med din svendeprøve.

Det er derfor vigtigt, at du finder en læreplads. Hvis du ikke finder en læreplads, har du dog mulighed for at søge om at komme i skoleoplæring.

GRUNDFORLØB 2

Ansøgningsfrist
15. november 2024 (til skolestart i januar 2025)

Skolestart
22. januar 2025


GRUNDFORLØB 1

Ansøgningsfrist
15. maj 2024 (til skolestart i august 2024)
1. november 2024 (til skolestart i januar 2025)

Skolestart:

12. august 2024
22. januar 2025

 



Læreplads og oplæring

På en eux-uddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og være i lære i en virksomhed.

Find en læreplads inden du starter på grundforløbet. Eller find en læreplads under eller efter grundforløbet.

Du kan få råd og vejledning om lærepladser hos skolens vejledere på området.

Læs mere om oplæring og lærepladser.

Oplæring i udlandet

Søg en læreplads (oplæring) i udlandet.

Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du tage oplæring i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Læs mere om oplæring i udlandet.

Skoleoplæring

Tag din læreplads i skolens oplæringscenter, hvis du ikke kan finde en læreplads.

Skoleoplæring kan kombineres med læreplads i en virksomhed i kortere eller længere tid.

Hvis du er i skoleoplæring, skal du være indstillet på at forlade skoleoplæringen, hvis du får tilbudt en læreplads.

Der er særlige krav, der skal opfyldes for at få en plads i skoleoplæringen.

Læs hvilke krav du skal opfylde, for at få en plads i skoleoplæringen.

SU
På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Kontakt vores SU-team på 33 88 07 20 eller suadm@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål.  

Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever/lærlinge på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Læs mere om løn for elever/lærlinge i vores faktaark her.

Du kan selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, hvis det er mere end seks måneder siden, at du gik ud af 9. klasse, og højst to år siden at du afsluttede 9. eller 10. klasse.

Hvis det er mere end 2 år siden, at du gik ud af folkeskolen, kan du kun starte på grundforløb 2.

Adgangskrav, hvis du starter på grundforløb 1

Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Du skal også have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat.

Adgangskrav, hvis du starter på grundforløb 2

Hvis du skal starte på grundforløb 2, skal du have bestået dansk, samfundsfag og engelsk på C-niveau og matematik på folkeskoleniveau eller højere. 

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, som inkluderer grundforløbet, er du garanteret optagelse (du skal dog stadig bestå dansk, samfundsfag og engelsk på C-niveau for at kunne komme videre efter grundforløbet).

Læs mere om adgangskrav og optagelse til en eux-uddannelse.

For at starte på uddannelsen skal du søge ind på Optagelse.dk

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse og/eller skal søge ind på grundforløbets 1. del, skal du vælge en såkaldt fagretning. Fagretningerne er inddelt i fire hovedområder. Du skal vælge Eux Building & Construction, som ligger under hovedområdet teknologi, byggeri & transport.

Har du brug for hjælp?
Det kan være lidt bøvlet og forvirrende at tilmelde sig en uddannelse på Optagelse.dk. Vi sidder derfor klar til at hjælpe dig på vej. Ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 33 88 03 00 og få hjælp og vejledning.

 

OPTAGELSE

Søg om optagelse til uddannelsen via Optagelse.dk

NEXT Uddannelsesrådgivning

Er dine uddannelsesrådgivere og kan hjælpe med gode tips, uddannelsesafklaring, info om optagelse og meget mere.

Fang dem på 33 88 03 00 eller på info@nextkbh.dk

SU-teamet

Guider dig godt på vej om SU-regler, satser m.m.

Fang dem på 33 88 07 20  eller på suadm@nextkbh.dk

NEXT Skoleoplæringscenter

Hvis du vil vide mere om at søge lærepladser, om uddannelsesaftaler eller have info om skoleoplæring, kontakter du:

35 86 72 90 eller praktikcenter@nextkbh.dk 

Oplæring i udlandet

Hør om dine muligheder og hvad der skal til for at komme afsted. Vores internationale koordinatorer Benedicte, Morten og Brian er klar til at hjælpe dig.

Benedicte Stokkeby Koch bsk@nextkbh.dk – for byggefagene

Morten Damgaard Andersen mdan@nextkbh.dk – for de øvrige

Brian Larsen brl@nextkbh.dk – for Skoleoplæring

NEXT Virksomhed

Vi hjælper virksomheder, som ønsker at få en elev/lærling i oplæring. Ring og få hjælp til at finde den rette elev og hjælp til alt det praktiske. Der er brug for de gode lærepladser, så ring endelig, hvis du som virksomhed overvejer at ansætte en lærling.

Find kontaktinformationer på vores virksomhedskonsulenter

Andre spørgsmål?

Du kan altid ringe til vores hovedomstilling og derfra blive guidet videre. NEXTs hovednummer er:

33 88 00 00 eller skriv til next@nextkbh.dk  

Her går du

Du kan læse uddannelsen på Nørrebro.

NEXT TILBYDER FLERE UDDANNELSER

Er du interesseret i en af vores andre uddannelser?

Røgfri skoletid

NEXT har indført røgfri skoletid.

Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXT's 12 skoler.