Webudvikler

Bliv webudvikler

Links

Lær at kode og programmere moderne webløsninger

Uddannelsen til webudvikler giver dig viden og færdigheder indenfor moderne webproduktion.

Du lærer om:

  • Produktionsplanlægning
  • Layout
  • Kodning og Integration af grafiske elementer. Primært integration af billeder og video.

På uddannelsen lærer du at strukturere kode, og hvordan du opbygger en navigation, der er relevant for projektet og målgruppen.

Du bliver undervist i grundlæggende programmering og kvalitetskontrol, og hvordan du dokumenterer dit arbejde. Du lærer også at planlægge og koordinere de forskellige faser og metoder, der indgår i opbygningen af hjemmesider.

Producér websites og apps som webudvikler

Webudviklere arbejder med at producere avancerede websites og apps til web. De skriver koden, som får det hele til at fungere. De skal kunne tænke kreativt og arbejde struktureret og effektivt.

Arbejd i det offentlige og hos private bureauer og organisationer. Du kan også starte som selvstændig.

Få job som:

  • frontend-udvikler
  • webudvikler
  • webmaster

Læs videre til multimediedesigner og datamatiker

Som webudvikler kan du læse videre.

Læs videre til:

  • Multimediedesigner
  • Datamatiker

3 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE WEBUDVIKLER

Hvorfor skal du læse til webudvikler?

  • Mens du læser på NEXT Uddannelse København på Rebslagervej bliver du en del af et kreativt miljø, hvor bl.a. fotografer, mediegrafikere og møbelsnedkere holder til.
  • Du bliver en del af en spændende branche, hvor udviklingen går rigtig hurtigt.
  • Du har mulighed for at blive selvstændig webudvikler.

Dit uddannelsesforløb består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb.

Starter du på grundforløb 1 varer uddannelsen 2 år og 3 måneder.
Starter du på grundforløb 2 varer uddannelsen 1 år og 9 måneder.

Uddannelsen er udelukkende skolebaseret undervisning. Du skal derfor ikke have en læreplads for at gennemføre uddannelsen.

Bemærk: NEXT tilbyder kun grundforløbet til webudvikler, men ikke hovedforløbet. Hovedforløbet kan tages på flere skoler i Danmark, fx Roskilde Tekniske Skole.

Grundforløb 1

Kommer du direkte fra folkeskolen eller 10. klasse, så er grundforløb 1 (GF1) for dig

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, hvor du på 20 uger afprøver flere forskellige fag, så du kan finde det område, som du brænder for. Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske fag, som du finder på alle fagretninger.

Du kan dog selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, hvis det er mellem et halvt og to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, kan du kun starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2

Afsluttede du folkeskolen eller 10. klasse for over seks måneder siden, og ved du, hvad du vil, så er grundforløb 2 (GF2) for dig

Grundforløb 2 varer 20 uger og er målrettet den uddannelse, du har valgt, og giver dig færdigheder til at komme på hovedforløbet.

Du bliver tilbudt dansk og matematik på E-niveau, hvis du ikke har det i forvejen. Undervisningen i dansk og matematik foregår i skoletiden i løbet af grundforløb 2.

For dig er over 25 år
Hvis du er fyldt 25 år og er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, får du i forbindelse med din opstart på uddannelsen en realkompetencevurdering. Her kigger man på din erhvervserfaring og ser på, om du kan få noget merit.

Alt efter din erfaring skal du starte på grundforløb 2 eller direkte på hovedforløbet.

GRUNDFORLØB 2

Ansøgningsfrist
1. maj 2024 (til skolestart i august 2024)
1. november 2024 (til skolestart i januar 2025)

Skolestart
12. august 2024
22. januar 2025


GRUNDFORLØB 1

Ansøgningsfrist
Frist for skolestart i august 2024: 26. august 2024
Frist for skolestart i januar 2025: Du kan søge uddannelsen op til 2 uger efter skolestart

Skolestart
12. august 2024
22. januar 2025

På grundforløbet og hovedforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år.

Kontakt vores SU-team på 33 88 07 20 eller suadm@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål.

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat.

Læs mere om adgangskrav til en erhvervsuddannelse.

Inden du starter, er det vigtigt, at du har styr på ansøgningsproceduren. Du skal nemlig udfylde et ansøgningsskema og klargøre andre bilag, da uddannelsen er en kvoteuddannelse med et begrænset antal pladser.

Ansøgningsprocedure

For at komme i betragtning til en kvoteplads skal du, udover at opfylde de generelle adgangskrav, gøre følgende:

  1. Udfylde ansøgningsskemaet:
    Du skal udfylde vores ansøgningsskema, når du søger ind. Læs vores vejledning, når du udfylder ansøgningsskemaet.

    Læs vejledningen til, hvordan du udfylder ansøgningsskemaet.

    Download ansøgningsskemaet.

  2. Søge ind på uddannelsen via Optagelse.dk. Her vedhæfter du:
    *Ansøgningsskemaet
    *CV
    *Eksamensbeviser
    *Kursusbeviser og udtalelser, samt et billede af dig selv

Optagelsesdagen
Når skolen har læst alle ansøgninger, udvælger vi, hvem der skal gå videre til optagelsesdagen.

Det er din ansøgning, der afgør, om du bliver indkaldt til optagelsesdagen.

Optagelsesdagen består af:

  • Gruppesamtale
  • Gruppeøvelse
  • Praktisk opgave

Du får besked i din e-Boks, hvis du bliver indkaldt til optagelsesdagen. Næste optagelsesdag kommer til at ligge mellem d. 28. maj og 6. juni.

Optagelseskriterier
Når vi skal prioritere alle ansøgningerne, er det ud fra en samlet vurdering af ansøgerfeltet. Vi lægger vægt på følgende 4 kriterier:

  1. Kendskab til uddannelsen  
    Du kan vise, hvorfor du ønsker at starte på uddannelsen og evt., hvad du ønsker at bruge den til fremadrettet. Herunder:  
    *Du kan vise, at du har sat dig ind i, hvad uddannelsen går ud på. 
    *Du kan vise, at du har kendskab til teoretiske og praktiske fag i uddannelsen.  

  2. Kendskab til branchen  
    *Du kan vise, at du har sat dig ind i fx arbejdsopgaver og mødetider i branchen. 
    *Du kan vise, at du har kendskab til, hvilke job uddannelsen åbner op for. 
  3. Studieparathed til uddannelsen 
    *Du kan vise, at du er nysgerrig i forhold til faget, dets værktøjer og materialer.  
    *Du kan vise, at du er interesseret i service og kundekontakt 
    *Du kan vise, at du har relevante erfaringer fra skole, arbejdsplads og/eller privatliv i forhold til uddannelsen (det kunne fx være butiksarbejde, at strikke, gå til spejder, dyrke sport, indgå i et team).

Søg ind på grundforløb 1

Links

For at starte på uddannelsen skal du søge ind på Optagelse.dk

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse og/eller skal søge ind på grundforløbets 1. del, skal du vælge en såkaldt fagretning. Fagretningerne er inddelt i fire hovedområder. Du skal vælge Media & Design, som ligger under hovedområdet Teknologi, byggeri & transport.


Har du brug for hjælp?

Det kan være lidt bøvlet og forvirrende at tilmelde sig en uddannelse på Optagelse.dk. Vi sidder derfor klar til at hjælpe dig på vej. Ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 33 88 03 00 og få hjælp og vejledning. 

OPTAGELSE

Søg om optagelse til uddannelsen via Optagelse.dk

NEXT Uddannelsesrådgivning

Er dine uddannelsesrådgivere og kan hjælpe med gode tips, uddannelsesafklaring, info om optagelse og meget mere.

Fang dem på 33 88 03 00 eller på info@nextkbh.dk

SU-teamet

Guider dig godt på vej om SU-regler, satser m.m.

Fang dem på 33 88 07 20  eller på suadm@nextkbh.dk

NEXT Skoleoplæringscenter

Hvis du vil vide mere om at søge lærepladser, om uddannelsesaftaler eller have info om skoleoplæring, kontakter du:

35 86 72 90 eller praktikcenter@nextkbh.dk 

Oplæring i udlandet

Hør om dine muligheder og hvad der skal til for at komme afsted. Vores internationale koordinatorer Benedicte, Morten og Brian er klar til at hjælpe dig.

Benedicte Stokkeby Koch bsk@nextkbh.dk – for byggefagene

Morten Damgaard Andersen mdan@nextkbh.dk – for de øvrige

Brian Larsen brl@nextkbh.dk – for Skoleoplæring

NEXT Virksomhed

Vi hjælper virksomheder, som ønsker at få en elev/lærling i oplæring. Ring og få hjælp til at finde den rette elev og hjælp til alt det praktiske. Der er brug for de gode lærepladser, så ring endelig, hvis du som virksomhed overvejer at ansætte en lærling.

Find kontaktinformationer på vores virksomhedskonsulenter

Andre spørgsmål?

Du kan altid ringe til vores hovedomstilling og derfra blive guidet videre. NEXTs hovednummer er:

33 88 00 00 eller skriv til next@nextkbh.dk  

BESØG OS

Besøg webudvikleruddannelsen, og bliv klogere på dit uddannelsesvalg

Her går du

Uddannelsen ligger 5 min. gang fra Nørrebro Station.

NEXT TILBYDER FLERE UDDANNELSER

Er du interesseret i en af vores andre uddannelser?

Røgfri skoletid

NEXT har indført røgfri skoletid.

Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXT's 12 skoler.