Smed

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

- Fra hammer og esse til avancerede maskiner

En smed arbejder med forskellige slags metaller, som formes og bearbejdes både ved håndkraft og med computerstyrerede maskiner.

 Elever på uddannelsen til smed


På smedeuddannelsen får du en grundlæggende viden om, hvordan du udvælger det rette metal og bearbejder det efter de nyeste teknikker. Det meste arbejde foregår på maskine, men du lærer stadig at bruge hammer og esse.


På NEXT kan du blive bearbejdningssmed, som skærer, klipper og bukker metal, og laver enkle svejseopgaver. Du kan også blive svejser, som udfører mere specielle svejseopgaver, tilskærer metal og laver alle former for sammenføjninger.


Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på skolen og varer 20 eller 40 uger afhængig af din alder og baggrund. Læs mere.

 

Hovedforløbet veksler mellem praktik og skoleophold, og afsluttes med en svendeprøve. Det varer 2,5 hvis du vil være bearbejdningssmed og 3 år hvis du vil være svejser.

  

Mesterlære

Du har mulighed for at tage uddannelsen som mesterlære, hvor det meste af undervisningen på grundforløbet erstattes med praktisk oplæring på et smedeværksted. Læs om mesterlære på ug.dk.


Uddannelsesmiljø

På smedeuddannelsen arbejder du hårdt og undgår ikke at få beskidte hænder. Til får du en uddannelse med masser af fremtid i.


Værkstedet på uddannelsen har samme udstyr og standard som hos store virksomheder. Du vil opleve et miljø med en fri omgangstone, hvor døren ind til undervisernes kontor altid står åben.


Vores undervisere er selv uddannet smede og har arbejdet inden for faget, så de ved, hvad der skal til, for at du bliver en dygtig smed. Desuden har de et godt netværk i branchen, så vil ofte kunne hjælpe dig med at finde en praktikplads.

 

Det skal være sjovt at uddanne sig til smed. Derfor oplever du, at vi griber opgaverne anderledes an. For eksempel skal du på første hovedforløb konstruere en gokart, og vi afslutter forløbet med et racerløb.


Uddannelsessted

NEXT Uddannelse København

Vejlebrovej 45

2635 Ishøj

 

*eux obligatorisk på adressen

NEXT Uddanelse København

Rebslagervej 11

2400 København NV


Adgangskrav

For at kunne begynde på uddannelsen, skal du opfylde de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser. Se kravene og læs hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information

  • For at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, skal alle elever overholde NEXTs ordensregler.
  • Se de formelle krav til uddannelsen (undervisningsmål, evaluering med mere) i den lokale undervisningsplan.
  • Se også fakta-boksene.

Tilmeld dig

Se hvordan du bliver optaget og hvornår du kan starte på uddannelsen til smed

Tilmelding & startdatoer

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder

Også som eux

Du kan vælge at tage uddannelsen som eux, hvor du både bliver faglært og får studiekompetence til videregående uddannelser.

Læs om eux-smed

Eleverne siger

Hør, hvad vores elever fortæller at gå på uddannelsen.

Se video