Metalsmed

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

Som metalsmed arbejder du med metaller - blandt andet kobber og messing. Ved hjælp af forskellige metoder og værktøjer bearbejder du metallerne til for eksempel en lysekrone, et kobberfad eller en vandhane.

 

Som metalsmed arbejder du med forskellige slags metaller som for eksempel jern, kobber og messing. Du bruger forskellige redskaber, når du skærer, svejser og lodder metallerne sammen til for eksempel en lysekrone, en vandhane eller et kobberfad.

 

I løbet af din uddannelsestid får du mulighed for at udvikle, designe og fremstille både pynte- og nytteting. Du lærer at benytte teknikker, der kræver både værktøjer, manuelle og computerstyrede maskiner.

 

Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbet 1 er for elever som kommer direkte fra folkeskolen eller har afsluttet folkeskolen inden for de sidste 14 måneder. Grundforløb 2 foregår på skolen og varer max 20 uger afhængig af din alder og baggrund. Læs mere.

 

Hovedforløbet veksler mellem skoleophold og praktik, og afsluttes med en svendeprøve. Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikvirksomhed, men skolen kan eventuelt hjælpe dig. Læs mere om praktik og se vores tips til praktiksøgning.

 

På hovedforløbet vælger du et bestemt speciale, som afgør, hvor lang tid hovedforløbet tager. Du kan blive:

 

  • Jern- og metalsliber: Du sliber og polerer overfladen på støbte og valsede metaldele, som skal have en speciel blank eller mat overflade. Hovedforløbet varer 1 år.

 

  • Metaltrykker: Du er ekspert i tyndpladebearbejdning og former tynde metalplader til fade, kander, skåle og lamper. Hovedforløbet varer 3 år.

 

  • Gravør: Du ridser figurer, tal og mønstre i metal, træ og sten. Hovedforløbet varer 3 ½ år.

 

Uddannelsessted

NEXT Uddannelse København

Tuborgvej 177, Emdrup

2400 København NV

 

Adgangskrav

For at kunne begynde på uddannelsen, skal du opfylde de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser. Se kravene og læs hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information

  • For at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, skal alle elever overholde NEXTs ordensregler.
  • Se de formelle krav til uddannelsen (undervisningsmål, evaluering med mere) i den lokale undervisningsplan.
  • Se også fakta-boksene.

Tilmeld dig

Se hvordan du bliver optaget og hvornår du kan starte på uddannelsen til metalsmed

Tilmelding & startdatoer

 

 

August optag 2017

 

Ansøgningsfrist:

31/5

 

Optagelsessamtaler:

uge 24 (indkaldes i uge 23, hvis du kommer til samtale)

 

Svar på om du er optaget:

uge 26

 

Uddannelsesstart:

14. august

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder