Mediegrafiker

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

Mediegrafikeren arbejder med design og teknisk fremstilling af kommunikation til skærm og tryk.

 

Mediegrafiker

 

Det meste arbejde foregår ved computeren og består i billedbehandling, fremstilling af grafik, tekst og typografi, samling af billeder, grafik og tekst til udgivelse på web og tryk. Mange mediegrafikere indgår også i arbejdet med grafisk design.

 

Gennem hele uddannelsen arbejder du med en portfolio. I portfolioen samler du eksempler på de ting, du har arbejdet med, og som du synes har en særlig betydning for din uddannelse.

 

Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbet 1 er for elever som kommer direkte fra folkeskolen eller har afsluttet folkeskolen inden for de sidste 14 måneder. Grundforløb 2 foregår på skolen og varer max 20 uger afhængig af din alder og baggrund. Læs mere.

 

Hovedforløbet varer cirka 3 ½ år. Det veksler mellem skoleophold og praktik, og afsluttes med en svendeprøve.

 

Langt størstedelen af hovedforløbsperioden tilbringer på i praktikvirksomheden. På hovedforløbet er der også mulighed for at vælge 4 ugers påbygning.

 

Uddannelsessted

NEXT Uddannelse København

Julius Thomsens Gade 5

1974 Frederiksberg C

 

Adgangskrav

Uddannelsen har adgangsbegrænsning, så for at kunne starte, skal du enten have en uddannelsesaftale med et praktiksted, som beskæftiger sig med digitalt eller trykt kommunikation, eller være optaget på en kvoteplads. Læs eventuelt vores tips til praktiksøgning.

 

Se de generelle adgangskrav og hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information

  • For at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, skal alle elever overholde NEXTs ordensregler.
  • Se de formelle krav til uddannelsen (undervisningsmål, evaluering med mere) i den lokale undervisningsplan.
  • Se også fakta-boksene.

Tilmeld dig

Se hvordan du bliver optaget og hvornår du kan starte på uddannelsen til mediegrafiker

Tilmelding & startdatoer

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder

"Det rigtig godt at få en masse feed back på det, du laver, og hele tiden blive bedre", fortæller Claus, mediegrafikerelev

Læs hele interviewet