Laboratorie-tandtekniker

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

Hvis du gerne vil arbejde med de små detaljer og bruge dine hænder og dit hoved på en spændende og udfordrende måde, så er laboratorietandtekniker-uddannelsen noget for dig.

 

laboratorietandtekniker

 

Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbet 1 er for elever som kommer direkte fra folkeskolen eller har afsluttet folkeskolen inden for de sidste 14 måneder. Grundforløb 2 foregår på skolen og varer max 20 uger afhængig af din alder og baggrund. Læs mere

 

Hovedforløbet (inklusiv grundforløbet) varer op til 4,5 år. Det veksler mellem skoleophold og praktik, og afsluttes med en svendeprøve. Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikvirksomhed, men skolen kan eventuelt hjælpe dig. Læs mere om praktik og se vores tips til praktiksøgning.

 

Som laboratorietandtekniker arbejder du med materialer

som gips, plast, acryl, silikoner, voks, guld og porcelæn. Du bliver undervist i forskellige teorifag: Anatomi, morfologi (tandens struktur) og andre fagrelaterede fag.

 

Du formgiver, lodder, pudser, polerer og designer tænder i 3D-program, som du bagefter fræser på computerstyret maskine.

 

Det er dig, der laver proteser, guldkroner, porcelænskroner, bideskinner og bøjler til børn.

 

Når uddannelsen er afsluttet, har du mulighed for at søge optagelse på den korte videregående uddannelse til klinisk tandtekniker, som tager to år.

 

Uddannelsessted

NEXT Uddannelse København

Tuborgvej 177, Emdrup

2400 København NV

 

*eux er obligatorisk på denne adresse

NEXT Uddannelse København

Rebslagervej 11

2400 København NV

 

Adgangskrav

Der er særlige adgangsbetingelser til uddannelsen som laboratorietandtekniker. For at blive optaget skal du have en uddannelsesaftale (praktikplads) eller en kvoteplads.

 

For at kunne begynde på uddannelsen, skal du opfylde de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser. Se kravene og læs hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information

  • For at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, skal alle elever overholde NEXTs ordensregler.
  • Se de formelle krav til uddannelsen (undervisningsmål, evaluering med mere) i den lokale undervisningsplan.
  • Se også fakta-boksene.

Tilmeld dig

Se hvordan du bliver optaget og hvornår du kan starte på uddannelsen til tandtekniker

Tilmelding & startdatoer

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder

Også som eux

Du kan vælge at tage uddannelsen som eux, hvor du både bliver faglært og får studiekompetence til videregående uddannelser.

Læs om eux-laboratorie-tandtekniker

Mød Tanja, som er i gang med uddannelsen til laboratorie-tandtekniker

"Det er altså ikke bare at kaste nogle tænder ind. Det er en omhyggelig og kreativ proces", fortæller Cathrine, laboratorietandteknikerelev.

Læs hele interviewet