Fotograf

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

- Tænker du i billeder?

Fotografer er dygtige til at omsætte idéer og tanker til fotografier. De laver reklame- og illustrationsbilleder til for eksempel aviser, ugeblade, bøger, kataloger eller hjemmesider. 

 

fotograf

 

På uddannelsen lærer du at betjene avancerede kameraer, men du lærer også, hvordan du udvælger et motiv, komponerer et godt billede, sætter det rigtige lys og billedbehandler fotos digitalt på en computer.

 

Som færdiguddannet fotograf kan du specialisere dig inden for eksempel reportage-, portræt- eller modefotografering, fotografering af bygninger og landskaber, fotografering af maskiner i industrien eller klinisk fotografering på sygehuse. Du kan også arbejde med reklamefilm eller andre former for videoproduktion. 

 

Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbet 1 er for elever som kommer direkte fra folkeskolen eller har afsluttet folkeskolen inden for de sidste 14 måneder. Grundforløb 2 foregår på skolen og varer max 20 uger afhængig af din alder og baggrund. Læs mere.

 

Hovedforløbet varer 4 år. Det veksler mellem skoleophold og praktik, og afsluttes med en svendeprøve.

 

I løbet af dit uddannelsesforløb kommer du til at løse opgaver individuelt og i grupper. Underviserne er både skolens egne lærere og gæstelærere, som kommer fra fotografbranchen.

 

Uddannelsessted

NEXT Uddannelse København

Brønderslev Allé 25

2770 Kastrup

 

* Uddannelsen flytter i løbet af efteråret 2017 til:
NEXT Uddannelse København
Rebslagervej 11

2400 København NV
 

Adgangskrav

Uddannelsen har begrænsede pladser. Er der flere ansøgere, end der er plads til, udvælger vi de bedst egnede og mest motiverede blandt ansøgerne. For at blive optaget, skal du derfor udfylde et særligt ansøgningsskema.

 

NB: Har du allerede en uddannelsesaftale med et praktiksted, er du dog altid sikker på at blive optaget, og du skal derfor ikke udfylde et særligt ansøgningsskema. Læs tips til praktiksøgning.

 

Se de generelle adgangskrav og hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information

  • For at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, skal alle elever overholde NEXTs ordensregler.
  • Se de formelle krav til uddannelsen (undervisningsmål, evaluering med mere) i den lokale undervisningsplan.
  • Se også fakta-boksene.

Er du mester?

Next uddannelse København tilbyder én af de mest omfattende og alsidige fotografuddannelser i Danmark.

Læs mere her

Tilmeld dig

Se hvordan du bliver optaget og hvornår du kan starte på uddannelsen til fotograf

Tilmelding & startdatoer

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder