Boligmontering

Indenfor bolig er det muligt at uddanne sig til faglært autosadelmager, møbelpolstrer og gardindekoratør.

 

 

Første del af uddannelsen er ens for de tre specialer, men som færdigudlært vil du specialiseres indenfor følgende:

 

Møbelpolstreren betrækker, reparerer og restaurerer gamle møbler og skaber nye modeller i samarbejde med arkitekter og møbelsnedkere. Møbelpolstreren kan med sine kompetencer opbygge møbler efter kundernes ønsker, og rådgiver også kunder om valg af stof og possement.

 

Læs mere her.

 

Gardindekoratøren rådgiver og inspirerer kunder i forbindelse med den bløde indretning af hoteller, store virksomheder og private hjem. Gardindekoratøren tager mål til, tegner og bestiller gardin- og markiseløsninger, ligesom opgaverne tæller at montere og kvalitetssikre gardiner, solafskærmningsprodukter og markiser.

 

Læs mere her.

 

Autosadelmageren formgiver nyt interiør til biler, både og andre transportmidler og har ligeledes til opgave at restaurere bilers sæder, dørsider og lofter. Jobbet kan også involvere fremstilling af hynder og kalecher til både, ligesom autosadelmageren udformer individuelle sædeløsninger til mennesker med forskellige bevægelseshandicap.

 

Læs mere her.

 

Uddannelsens forløb

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på skolen og varer 20 eller 40 uger afhængig af din alder og baggrund. Læs mere.

 

Hovedforløbet varer mellem 2 ¼ og 3 ½ år alt efter speciale. Hovedforløbet veksler mellem skoleophold og praktik, og afsluttes med en svendeprøve.

 

Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikvirksomhed, men skolen rådgiver og støtter dig i det omfang, det er nødvendigt. Læs mere om praktik.

 

Uddannelsessted

NEXT Uddannelse København

Tæbyvej 65

2610 Rødovre

 

Adgangskrav

For at kunne begynde på uddannelsen, skal du opfylde de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelser. Se kravene, og læs hvordan du kommer i gang under menupunktet Tilmelding & startdatoer.

 

Økonomi

Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.


Har du en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder. Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser er typisk mellem 9.500 og 12.500 kr.

 

Mere information

  • For at sikre et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, skal alle elever overholde NEXTs ordensregler.
  • Se de formelle krav til uddannelsen (undervisningsmål, evaluering med mere) i den lokale undervisningsplan.
  • Se også fakta-boksene.

Tilmeld dig

Se hvordan du bliver optaget og hvornår du kan starte på uddannelsen i boligmontering

Tilmelding & startdatoer

Vejledning

Spørgsmål eller brug for råd?

Kontakt en vejleder