Tyvstart på eud - 20/20

10. klasserne i 20/20-ordningen består af 20 uger med 10. klasse-undervisning plus 20 uger med grundforløb 1 (GF1) på en erhvervsuddannelse (EUD). Når du tager en af disse 10. klasser, kan du starte direkte på GF2 bagefter. Det kan altså spare dig for et halvt år med GF1 efter 10. klasse.

 

NEXT tilbyder følgende 10. klasser under 20/20-ordningen. Klik på dem for at læse mere om, hvordan de foregår og hvilke fagretninger, de 20 uger med GF1 retter sig mod:

 

 

10. Beauty & Fashion 20/20

Går du med en lille frisør, kosmetiker eller beklædnings-håndværker i maven, så dette 10. klassen for dig.

 

Udover de obligatoriske fag i 10. klasse vil din undervisning på grundforløb 1 primært rette sig mod uddannelserne frisør, kosmetiker og beklædningshåndværker. Du vil både komme til at arbejde individuelt og i grupper med projekter der bl.a. tager udgangspunkt i temaer inden for skønhed og mode.

 

Se også Fælles for Beauty & Fashion og Body & Business:

 

10. Body & Business 20/20 (København NV)

Går du med en lille fitnessinstruktør eller salgsassistent i maven, så skulle du overveje denne 10. klasse.


Udover de obligatoriske fag i 10. klasse vil din undervisning på grundforløb 1 primært rette sig mod uddannelserne fitnessinstruktør og salgsassistent. Du vil både komme til at arbejde individuelt og i grupper med projekter der bl.a. tager udgangspunkt i temaer inden for sundhed og forretning.

 

Se også Fælles for Beauty & Fashion og Body & Business

 

Fælles for Beauty & Fashion og Body & Business:

I det første halve år er der 5 ugers brobygning til bl.a. frisør, kosmetiker og fitnessinstruktør.

 

Du har obligatorisk undervisning i dansk, matematik og engelsk på 10. klasseniveau. Ud over de obligatoriske fag, tilbyder vi fagene:

  • Idræt
  • Samfundsfag
  • Sundhed og sociale forhold
  • Iværksætter

 

Derudover har du undervisning i disse erhvervsfag:

  • Erhvervsintroduktion
  • Arbejdspladskultur
  • Praktikpladssøgning
  • Samfund og sundhed
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Innovation
  • Metodelære

 

Du har også brobygning og praktik, og motion som en integreret del af hverdagen på skolen, ligesom du skal deltagelse i forskellige projekter med fokus på skønhed og mode.

 

Find og kontakt os

Både Beauty & Fashion og Body & Business foregår på Glentevej 61, 2400 København NV
 

Kontaktperson: Erhvervs- og uddannelsesvejleder Signe Trap-Jensen, tlf. 4033 0357

 

10. Bæredygtig teknologi 20/20 (København NV)

Her kombinerer vi de obligatoriske 10. klassefag med værkstedsfag inden for byggeriets uddannelser. Du bruger dine hænder til at gøre dine idéer til virkelighed

 

Du bliver med andre ord klogere på fag som dansk, engelsk og matematik, samtidig med at du prøver teknisk tegning, lære om farver og strøm, prøver at bygge din egen virksomhed og meget andet. Generelt lærer du at tænke fra idé til produkt.

 

Skolens studiemiljø

Undervisningen foregår på vores ny-renoverede afdeling på Nørrebro, i et ungt skolemiljø med plads til sjov i pauserne. Vi har både boldbur, bordtennis og bordfodbold.

 

Studieture med mere

Du skal sammen med resten af klassen på studietur med overnatning. Vi skal også til Schools on The Run, som er et stafetløb med live koncerter og masser af andre unge.

 

Find og kontakt os

10. Bæredygtig teknologi foregår på Rebslagervej 11, 2400 København NV


Kontaktperson: Henrik Hoppe, tlf. 24767206

 

10. Medier og kreativt håndværk 20/20 (Kastrup)

Her kombinerer vi de obligatoriske fag i 10. klasse med værkstedsfag fra fagretningen medier og kreative håndværk. Vi fokuserer på visuelt design.

 

Du bliver med andre ord klogere på fag som dansk, engelsk og matematik, samtidig med at du bliver skrap til discipliner som webdesign, photoshop, typografi, tryk og farvelære, og du lærer generelt at tænke visuelt.

 

Vi tror på, at man lærer ved at skabe – og gerne sammen med andre, så du skal have lyst til deltage i teamarbejde.

 

Skolens studiemiljø

Undervisningen foregår i et ungt, kreativt skolemiljø med plads til sjov i pauserne. På vores afdeling i Kastrup deler du skole med eleverne på foto, film og TV produktion, teater, udstilling og event

 

Studiture med mere

Du skal sammen med resten af klassen på studietur med overnatning. Vi skal også til Schools on The Run, som er et stafetløb med live koncerter og masser af andre unge.

 

Find og kontakt os

10. medier og kreativt håndværk foregår på Brønderslev Allé 25, 2770 Kastrup

 

Kontaktperson: Henrik Hoppe, tlf. 24767206


Skolernes adresser

Beauty & Fashion og Body & Business:

Glentevej 61, 2400 København NV

 

10. Bæredygtig teknologi:

Rebslagervej 11, 2400 København NV

 

10. medier og kreativt håndværk:

Brønderslev Allé 25, 2770 Kastrup

Hvad er 20/20?

Når 10. klasse-forløbet hedder 20/20, har du 10. klasse-fag i 20 uger og grundforløb 1 (GF1) på en erhvervsuddannelse i 20 uger.

Erhvervs-uddannelser

Du kan starte direkte på grundforløb 2 på en af NEXTs erhvervsuddannelser, når du har taget grundforløb 1 i 10. klasse.

Se erhvervsuddannelser