Building & Construction

Ring på tlf. 33880300, hvis du har spørgsmål

 

Det handler uddannelsen om

Linjen Building & Construction er typisk til dig, der overvejer, om du skal fortsætte på en erhvervsuddannelse eller EUX efter 10. klasse. Du kommer til at prøve kræfter med praktiske håndværksfag, så det er en fordel, hvis du kan lide at bruge hænderne, for det bliver der masser af på Building & Construction.

 

Det lærer du på uddannelsen

Undervisningen tager udgangspunkt i folkeskolens obligatoriske 10. klasse-fag, dansk, matematik og engelsk. Linjen er også bygget op omkring projekter, der er tilrettelagt på en måde, så du lærer dansk og matematik, mens du gør dine idéer til virkelighed. I løbet af uddannelsen laver du din egen portfolio, hvor du samler alle de spændende ting, du laver og lærer undervejs. Et projekt kan f.eks. være at bygge et lille hus. Her lærer du at male, mure, lægge strøm ind og smede en låge og meget mere.

 

Ud over dansk, matematik og engelsk på 10. klasses niveau indgår motion som en integreret del af hverdagen på skolen. Og så er brobygning og praktik en del af linjen Building & Construction. I brobygning får du nemlig 5 uger til at prøve forskellige ungdomsuddannelser af, så du kan finde den, du synes allerbedst om.

 

Skole og studiemiljø

Undervisningen foregår på NEXTs nyrenoverede afdeling på Rebslagervej 11 på Nørrebro. Skolemiljøet er ungt, alle møder alle, og der er plads til sjov i pauserne. Vi har boldbur, bordtennis og bordfodbold. I løbet af uddannelsen skal du og din klasse på studietur med overnatning.

Vi har stort fokus på at skabe et godt studiemiljø, hvor du udvikler dig både personligt og fagligt. Det gør dig klar til at komme videre med din uddannelse efter 10. klasse.

 

Se adresser på alle NEXTs skoler og uddannelser her.

 

Har du spørgsmål?

Tøv endelig ikke med at kontakte vores karrierecenter, hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge eller har spørgsmål til 10. klasse generelt.

Karrierekonsulenterne, Helle, Jakob, Sara og Christine sidder klar til at hjælpe dig på 3388 0300, og vil du hellere sende en mail skriv til info@nextkbh.dk.